Drift og Overvågning
DSI-NEXT har over 15 års erfaring med on-site drift, overvågning og supportering af større it-systemer. Efter nærmere aftale definerer vi de præcise arbejdsopgaver og projekter, men typisk vil det omhandle følgende:
Helpdesk
Med en stærk teknisk profil fungerer vores folk typisk som 2nd level support til tekniske problemstillinger og fejl, mens vores kunder selv har uddannet superbrugere til den direkte brugersupport. Hvis din virksomhed ikke allerede har implementeret et helpdesk system, har DSI-NEXT udviklet et system direkte til dette formål.
Opsætning og konfiguration af hardware og infrastruktur
Hvad enten det drejer sig om netværk, laptops, servere eller noget helt fjerde har DSI-NEXT stor erfaring med opsætning og konfiguration af dette. Arbejdet kan være løbende opgaver såsom klargøring af laptops til nye medarbejdere eller projekter som f.eks. domænesammenlægninger mv. ved fusion af virksomheder.
Implementering og udrulning
Ved implementering af f.eks. nye Windows- og Office versioner eller i forbindelse med specialudviklede applikationer kræves en gnidningsfri udrulning med mindst mulig gene for virksomhedens ansatte. DSI-NEXT har stor erfaring med denne type opgaver og kan sammensætte en plan, der tilgodeser virksomhedens behov - også på internationalt plan.
Overvågning og fejlhåndtering
Selv velfungerende it-systemer kræver overvågning og håndtering af eventuelle fejlbeskeder for at sikre den forretningsmæssige drift. Afhængig af behovet kan DSI-NEXT varetage den samlede overvågning og fejlhåndtering af alle it-systemerne eller afgrænsede separate systemer som f.eks. BizTalk serveren.